Modul 2 - Akupunktur til Gravide
3 dages intensivt kursus i akupunktur til gravide for jordemødre, sygeplejersker og jordemoderstuderende, der har gennemført Modul 1: Akupunktur til Fødende eller et tilsvarende kursus. Uddannede akupunktører og akupunkturstuderende er også velkomne.
Kurset er Modul 2 af Grundforløbet i Obstetrisk Akupunktur.
Indhold
Der undervises ud fra vestlig viden om graviditetens fysiologi og traditionel kinesisk medicinsk teori.
Der undervises i behandling af bla. graviditetskvalme, bækken- og ryggener, karpaltunnelsyndrom, ødemer, hæmmorrhoider, varicer, opstipation, urinvejsinfektion, humørsvingninger, angst, depression og søvnproblemer. Desuden undervises i akupunktur til forberedelse og modning til fødslen.
Kurset afsluttes med udfyldelsen af et skriftligt repetitionsark. Kursusbevis udleveres, når repetitionsarket er godkendt.
Kursus i akupunktur til gravide opslås jævnligt i Århus og København - se her på siden eller tilmeld dig nyhedsmail.
Forberedelse
- Læs s. 99-132 + s. 182-184 + kapitel 8 i lærebogen: 'Akupunktur under graviditet, fødsel & barsel'
- Læs eBogen: 'En rejse gennem graviditetens årstider'; eBogen kan downloades gratis fra kursets online platform
- Se videomateriale
- Udfyld repetitionsark
Afsæt 4-6 timer til forberedelsen.
Pris
Pris: 4.000 kr.
Hvis du er jordemoderstuderende eller akupunktørstuderende på kursustidspunktet: 3.600 kr
Rabat
Hvis du køber hele Grundforløbet i Obstetrisk Akupunktur opnår du en stor rabat.
Du behøver ikke at tage modulerne samlet, men de skal tages indenfor 2 år fra startdatoen for Modul 1. Det betyder, at hvis der går mere end 2 år fra startdatoen på Modul 1, har du ikke længere Modul 2 og Modul 3 til gode, men skal betale fuld pris for dem.
Planlagte kurser
Forår 2026
Grav1AA26
6-8/3 2026
- 6/3: kl 13.00-19.30
- 7/3: kl 9.00-15.30
- 8/3: kl 9-13.00
STED
Klinik Kernehuset
Godthaabsgade 4A
8000 Aarhus C
Efterår 2026
Grav2AA26 - datoer endnu ikke fastlagt
2026
- kl 13.00-19.30
- kl 9.00-15.30
- kl 9.00-13.00
STED
Klinik Kernehuset
Godthaabsgade 4A
8000 Aarhus C
